Birkendegård i Skippinge herred |
|
Borge i området: Dragsholm |
Hovedgårde: Birkendegården |
I Skippinge herred hørte i følge jordebøgerne meget gods direkte under Dragsholm. Birkendegård i Særslev sogn var i perioder et selvstændigt len:
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter |
Særslev | (Dragsholm) | Birkendegård | 1 |
Var til tider et selvstændigt len
|
I brevene er herredet beskrevet i afsnit C "Artzherritt. Skippingsherritt".
1363-1535 |
Birkende, der ligger i Værslev Sogn, Kalundborg Kommune, hører under bispestolen. Gården var underlagt Dragsholm, men til tider var den også et selvstændigt len: |
1435-14?? | Jus Thorbernsen (Sparre) er bispens lensmand på livstid. 1435 udstedte han sit genbrev pa Birkende gård og by, som han havde i leje for livstid. | ||
14??-1500 | Der kendes ingen lensmænd eller fogeder i denne periode. | ||||
1500-1505 | Laurens Hansen er bispens lensmand. Om han er adelig. vides ikke. | ||||
1505-1536 | Jens Daa er bispens lensmand. | ||||
1536-1672 | Godset er efter reformationen underlagt kronen som selvstændigt len kaldet Birkingegård. Ved Christen Elkjærs afgang lægges godset under Kalundborg len. | 1551-155? | Erik Madsen Vasspyd er kronens lensmand. | ||
155?-1558 | Erik Madsen Bølle har lenet på livstid. Han skal dog svare afgift i form af 1 læst byg. Han døde 1557. Enken Ermegaard Bille havde herefter lenet frit til påsken næste år. | ||||
1558-1565 | Jørgen Navl er kronens lensmand. Han har lenet på afgift i form af 1 læst korn. | ||||
1573- | Christen Elkjær er kronens sidste lensmand. Derefter lægges lenet under Kalundborg. | ||||
1663-ca.1665 | Efter enevælden blev Birkingegård overdraget ti! Johan Dibbolt von Dehn Roldtfelsser. | ||||
1665-1672 | Derefter fik Antoni Mailer gården. | ||||
1672-1686 | 1672 fik generalmajor Jørgen Bielke imidlertid gården og byen, og 1674 fik han bevilling til at oprette Birkendegård til en hovedgård ved at nedlægge byens gårde, en del af dem blev nedlagt straks, resten 8 gårde, først ca. 1700 (1688 115 tdr. hartkorn, 420 tdr. land under plov). Jørgen Bielke måtte opgive besiddelsen. | ||||
1686-1692 | En tid havde amtsforvalter Jørgen Hansen gården. | ||||
1693-1700 | Derefter fik Bielkes datter Sophie Amalie den. Hun giftede sig med sognepræst Hans Hvalsøe, der 1700 solgte godset. | ||||
1700-1732 | De solgte til amtmand Johan Christopher von Schönbach (død 1726). Enken Anna Elisabeth von Korff beholdt gården til sin død 1732. | ||||
1732-1735 | Sønnen Johan Christoph von Schønbach overtog godset. Hans enke Christiane Kristine Møller beholdt gården et kort stykke tid, da han døde. | ||||
1735-1743 | 1735 købte inspektør Terkel Terkelsen Birkendegård, og han solgte den 1743. | ||||
1743-1766 | Han solgte til Christian Lerche, Østrupgård, der indlemmede den i stamhuset Lerchenborg. Her hørte den til til 1852. | ||||
1852-1895 | 1852 udskiltes den af stamhuset, og Vilhelm Cornelius Magnus baron Lerche (død 1895) blev ejer. | ||||
1895-1921 | Han fulgtes af sønnen senere ritmester hofjægermester Gustav baron Lerche, som 1921 solgte gården. | ||||
1921 | Købere var brødrene Jacobsen ved Jens Jacobsen, som gav 1.300.000 kr. for gården. | ||||
1921-1949 | Samme år købtes den af Aage Faye. | ||||
1949-1985 | Efter hans død 1949 overtoges gården af sønnen Gerhard Faye. | ||||
1985- | Næste ejer er Jørgen Faye. |
Hovedbygningen er opført 1854 af røde mursten i to etager med takkede gavle og kælder, efter at den tidligere var nedbrændt 1851. 1944 blev gården istandsat ved L. Schrøder. |